Med på tur...

Så kom kameraet også med en tur til amerikansk fodbold træning.

Det var nu det skulle stå sin prøve med hensyn til at tage billeder af ting i fart. Resultatet blev egentligt ok! Selvfølgeligt er der lige det falktum at jeg stadig er ved at lære kameraet at kende og derfor stadig eksperimenterer en del med indstillingerne, men alt i alt ok!der

Snart en uge er gået :O)

Nu har jeg snart haft det nye Panasonic Lumix kamera i en uge. næsten 600 billeder er taget og alle mulige indstillinger er prøvet af. Jeg har lagt nogle billeder ind under min blog og jeg lægger også nogle ind her. 

Generelt er kameraet utroligt brugervenligt, der er rigtigt mange forud indstillede nuligheder for at tage billeder i mørke, med forskellige effekter, portrætter, i modlys mm. Dette gør det nemt og enkelt at tage gode billeder hver gang. 

Kameraet har også stået sin prøve med at tage billeder af mennesker og dyr i fart, her foreviges dyret eller mennesket også perfekt uden "efterslæb".

Det eneste minus lige nu er den virkeligt stive rem (rundt om nakken) der ikke er behagelig at bruge. 

Nu skal der testes med Wi Fi mm. SPÆNDENDE...... 

Imponerende førstehåndsindtryk

Jeg modtog kameraet i forgårs, og havde kun mulighed for at teste det efter mørkets frembrud. Det første indtryk, som jeg fik, da jeg åbnede pakken og fik kameraet i hænderne var, at det virkelig var et lækkert produkt. Finish-kvaliteten er absolut i højeste ende uden på nogen måde at virke skrøbeligt. Det rent æstetiske udtryk er virkelig lækkert, jeg synes det er rigtig flot, et virkelig gennemført design. I forhold til features, så er jeg meget begejstret for muligheden for at vippe både skærm og søger. Det gør det muligt at tage billeder som det ovenstående for eksempel. 
Jeg er rigtig glad for den fysiske størrelse. Jeg har tidligere haft et spejlrefleks, som jeg sjældent fik brugt, fordi det var for stort og omstændigt at slæbe med. Men jeg synes GX7'erens størrelse er helt passende; den kan være i alle tasker, en stor jakkelomme eller i remmen, uden at være for træls at gå med. 
Min eneste umiddelbare tanke, som ikke er decideret positiv, er, at manualen er en smule svær. I forhold til mit eget niveau, har jeg brug for en del forklaring af de forskellige begreber som ISO, lukkehastighed osv. Manualen er et fint eksempel omkring en af instillingerne, med hvilken effekt den har på skarpheden i baggrunden kontra forgrunden, og den slags praktisk eksempler kunne jeg godt tænke mig flere af.
Og aftenens sidste tanke; lækker touch-skæm, det fungerer rigtig godt, fx med at sætte fokus!